00'erne

2 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Pædagogisk historie – 00erne

    Daniel Stern

    Professor i psykologi Daniel Sterns værker fra 90erne bliver aktuelle i 00erne. Han fortæller blandt andet at spædebørn er kompetent væsner og har et selv og aktiv kan bruge sin omverden.
    Relationen imellem spædbarnet og omsorgspersonen er endvidere meget vigtig for barnets videre udvikling.

    Howard Gardner

    Howard Gardner tager udgangspunkt i kognitiv psykologi og her kommer han med det barndomssyn der fortæller at barnet er et kompetent væsen og den voksne skal udvikle og stimulere det, i stedet for som før i tiden hvor man enten så barnet som noget der enten skulle fyldes viden på eller beskyttes og skærmes.
    I pædagogisk arbejde skal man derfor benytte mange forskellige indgange til det enkelte barn.

    Uddannelse

    I 00erne er der en ”trend” med at gøre de mellem-lange vidergående uddannelser mere akademiske og i 2001 bliver pædagoguddannelsen til en professionsbachelor uddannelse. Det giver pædagogerne mulighed for at videreuddanne sig og få deres uddannelse godkendt internationalt. Derudover kommer der ”Det Pædagogiske Universitet” hvor der er mulighed for at få diplom- og masteruddannelser.
    I 2003 kommer der en evaluering af pædagoguddannelsen som dømmer den som mangelfuld og en reform af uddannelsen er uundgåelig.

    Daginstitutionerne

    Den sociale arv skal brydes, tosprogede børn skal integreres og lære dansk, børns sundhed og trivsel skal tilgodeses. Der skal også være plads til lidt leg og omsorg. Pædagogerne er gået fra at være udskældte i 1970’erne til at være en grundsten i velfærdssamfundet. Daginstitutionerne må desværre holde for når budgetaftalerne bliver indgået. Pædagogerne tager hul på det nye årtusind med massive protester og arbejdsnedlæggelser men desværre uden stor held, fordi kommunerne skal spare pga. VK – regeringens skattestop.

    Samfundet

    Mange bliver gift for at skabe en kernefamilie, men det ender som regel med skilsmisser, og håbet om kernefamilien forfalder. Der blev stillet for mange krav til dem selv, til børnene og arbejdspladserne i 00’erne og det har skabt frustrationer og stress hos dem selv. Det er nøgleordene i kernefamilien i dag. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø har tidligere forklaret problemet således: I vores generation har vi lært at vælge til og planlægge, så vi kan nå det hele – og vi vil det hele, problemet bliver så bare, at jagten på det gode liv ender med at true lykken. Dengang var arbejdspladsen bare det sted hvor man arbejde og tjente sine penge, mens det var det sted, som man gik hjem efter en færdig arbejdsdag. Hjertet lå i hjemmet. Sådan er det ikke mere, og det giver også kvinderne et dilemma. Mange mennesker har deres identitet fra deres arbejdsplads. Konkurrence er blevet hårdere og det kan være svært at være væk fra sin arbejdsplads i en periode pga. barsel.

    Relation, dannelse og refleksion

    Der er indenfor pædagogikken kommet mere fokus på relationer og pædagogens evne til at være nærværende i sin relation til barnet. Det er vigtigt at pædagogen anerkender det enkelte barn og ser dets personlig styrker, svagheder og behov. Med fokus på relationsdannelser har det medført at pædagogerne skal reflektere over egne praksis og egene rolle i relationen. Det har medført en øget skriftlighed, hvor pædagoger skal reflektere over egen praksis og de værdier og normer, de lægger til grund for denne praksis. Der er en tendens til at vende fra psykologien, antropologien og sociologien og vende tilbage til pædagogikkens egen dyder, som er dannelse. Med det er der så også fokus på skolen tidligt i barnets liv. Man skal styre barnet udvikling mod det fremtidige liv i skolen og give dem bestemte kompetencer, som de har brug for. Samtidig kræver de at det skal være på en legende men voksenstyret måde og at barnet får lyst til og behov for læring.

    SvarSlet